En sovesofa kan være en smart løsning i det lille hjem

Boligindretning kan ofte være besværligt – især hvis man ikke har meget plads at gøre godt med. Hver en kvadratmeter skal udnyttes, og man skal finde inventar, der passer til den sparsomme plads. Der er mange måder at udnytte pladsen på – dette kan f.eks. være brug af bed rollers eller multifunktionsskabe – eller smarte møbler. Eksempelvis en sovesofa kan være en smart løsning i det lille hjem. Her er et par gode råd til, hvordan du kan udnytte pladsen bedst muligt, så der også bliver plads til dig selv i dit nye hjem.

Smart indretning i det lille hjem

Hvis du er studerende, kan det især være praktisk med en sovesofa. Det er både en billig løsning, hvor du slipper for at skulle købe både sofa og seng, og så er det også praktisk ikke at skulle bruge så meget plads. De fleste studerende bor nemlig i lejligheder der ligger i en størrelsesorden på 25-30 kvadratmeter – og nogle gange mindre! En stor del bor nemlig på kollegie, hvor værelserne kan blive helt ned til 13 kvadratmeter store, og her er det yderst ideelt at købe denne form for sofa. En sovesofa kan hurtigt give 2-3 kvadratmeter ekstra plads, når den slås om fra seng til sofa. Så er der mere plads når vennerne eller familien kommer over. Og endnu smartere er det, at de fleste sovesofaer har et rum gemt under enten en chaiselong eller selve sengen. Det giver blot endnu mere plads, da du kan gemme sengetøjet væk i dette rum, i stedet for at opbevare det i tøjskabet eller i en kommode.

Men også i det store hjem…

Men også i det store hjem kan en sovesofa være enormt praktisk. Man kan få sovesofaer i nærmest alle afskygning og designs, og derfor er den ikke kun forbeholdt kollegieværelset. Man kan også købe en stor sovesofa til stuen, hvor den kan være praktisk, når der f.eks. er overnattende gæster på besøg eller blot til hyggeaftenen, hvor man bare vil sidde i stuen og slappe af. Det er rent faktisk næsten umuligt at se det faktisk er en sovesofa, der står i stuen, på mange af de nye kvalitets sovesofaer. Smart indretning hører ikke kun til det lille hjem, men også det store.

Praktisk løsning til børneværelset

Til børneværelset kan det også være en praktisk løsning, at købe en sofa der kan slås om til seng. Det er de færreste børn, der har et stort værelse, og derfor må pladsen her også udnyttes maksimalt. Ved at slå sofaen om til en seng bliver der lige lidt ekstra plads til leg, og hvis barnet har venner på besøg, kan sengen slås ud, så der er plads til en ekstra sovende. Det er, som nævnt, oftest også muligt at få noget ekstra opbevaringsplads med sådan en løsning. Under sengen er der nemlig opbevaringsplads, der også kan udnyttes til eksempelvis legetøj, spil og andre sager. Og sengetøjet kan også hurtigt pakkes væk her!

Sovesofaen er et fantastisk møbel, som helt klart skal overvejes, om så du bor i et lille eller stort hjem!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *