Nyheder

Indret det perfekte værelse til din baby

At indrette et børneværelse til en nyfødt baby kan være en svær opgave. Man kender jo ikke til barnets vaner, favoritlegetøj eller måske ikke engang til kønnet. Men der er visse ting der altid er gode i et hyggeligt rum til den nyfødte.

Her får du et par tips til hvordan du indretter et misundelsesværdigt rum til babyen.

Neutrale møbler giver luft

Det nytter sjældent noget at fylde babyens rum op med møbler, som egentlig godt kan undværes.

Barnet behøver som regel kun en tremmesneg, et skab eller en kommode til tøjet og måske et puslebord. I visse tilfælde kan det også være brugbart med en stol man som forældre kan bruge til amning eller til at hygge om barnet inden sovetid.

Men alt derimellem er ofte overflødigt, og det kan skabe en følelse af rod, som ikke virker hensigtsmæssigt for både dig eller barnet.

Vælg i stedet nogle få og funktionelle møbler, som giver et stilrent udtryk. Mangler du inspiration til f.eks. den rigtige tremmeseng, så kan du finde brugbare anmeldelser her.

Babyen elsker farver og former

Når man skal indrette et hyggeligt børneværelse til det nye familiemedlem, så skal man overveje hvem rummet i virkeligheden er til.

Rummet skal selvfølgelig afspejle din egen stil som forælder, men du skal også tænke på barnets præferencer og behov.

Små børn er ofte vilde med farver og former, så husk at integrere elementer i rummet, der kan stimulere barnet. Dette kunne f.eks. være ved at give væggene en spændende farve, tapet med sjove motiver eller lignende. Ønsker du i stedet at holde væggene neutrale, så kan du hænge et par farverige billeder op eller en flot uro over sengen eller puslebordet.

Reducer rodet

Husk også at legetøj, bamser eller bøger til barnet også kan placeres i børneværelset.

Du vil ofte få brug for en bog eller en bestemt bamse i forbindelse med bleskift eller sovetid, og det kan derfor være belejligt at have disse ting lige ved hånden.

Ved at holde babyens ting i babyens eget rum reducerer du også rodet i resten af hjemmet. Organiser f.eks. legetøj, bøger, tøj og bleer i kasser, så du hurtigt kan rydde dem op og finde dem frem igen, hvis det bliver nødvendigt.

En baby fylder meget i hjemmet på både godt og ondt, og det kan derfor være en god idé at begrænse det fysiske rod, så man har mere tid til samvær og de gode øjeblikke.

Kommentarer lukket til Indret det perfekte værelse til din baby