Alternativ indretning

5 tips til at holde boligen ren og pæn

(sponsoreret indhold)

Ligner din bolig tit en rodebutik? Rengøring er og bliver en kedelig pligt, som der ikke altid er tid til i løbet af en travl hverdag.

Efter børnene er hentet fra skole, eller når studiebøgerne er lagt på hylden, har få af os lyst til at tage fat i støvsugeren eller køre kluden hen over reolen. Det er dog vigtigt at holde boligen ren og pæn, når gæsterne kommer, men også i dagligdagen, så hjemmet bliver mere overskueligt og rart at være i. Derfor får du i det følgende fem tips til, hvordan du kan holde din bolig pæn derhjemme – også selvom tiden er knap.

Gør lidt rent hver dag

Når børnene har fået læst deres godnathistorier højt, kan du i stedet for at lægge dig i sofaen med det samme bruge omkring tyve minutter på at tørre af inde i stuen eller vaske gulvet ude i køkkenet.

Det er ligeledes en god idé at gøre støvsugningen til en vane, så du for eksempel hver mandag og torsdag eftermiddag går en tur med støvsugeren i hele huset. Hvis du bruger lidt under en halv time på rengøringen hver dag, har du samtidig muligheden for at skippe søndagsrengøringen og undgå panik om lørdagen, inden gæsterne ankommer.

Få hjælp til vinduespolering

En god omgang vinduespolering tager ikke blot en halv time – især ikke, hvis rengøringen både skal foregå udenfor og indendørs. I stedet for at bruge en halv lørdag på formålet, kan du med fordel, hvis pengepungen tillader det, kontakte et firma, som tager sig af vinduespudsning.

Hermed kan du slappe af om lørdagen og nyde det fine resultat uden at røre en finger. Tag for eksempel et kig på firmaet https://www.clpolering.dk/, som fokuserer på miljøvenlige løsninger.

Del pligterne ud

Har du en ægtefælle og to børn, som ligger på sofaen, imens du farer rundt med kosten, er det med at inddrage disse parter, når rengøringen skal overstås. Sørg for eksempel for at din partner snupper rengøringskluden hver gang, og at de ældre børn tager sig af badeværelset.

De helt små kan også sagtens være med, idet de let kan rydde deres legesager af vejen inde på værelserne. Ved at fordele pligterne ud, vil I hurtigere komme til at værdsætte det rene og pæne hjem, og du slipper for at gøre det hele selv.

Gør rent under aftenmadsforberedelserne

Hvis du er dårlig til at tømme opvaskemaskinen, imens pastaen koger, er det med at gå i gang med at øve sig. Dette gælder også, når du har brugt diverse skåle og målebægere, eftersom du sagtens kan ordne disse sager, når maden er inde i ovnen. Hermed undgår du, at der står en kæmpe opvask efter aftensmaden, som alle forsøger at flygte fra.

Læg ting væk

Dette tip er værd at huske på, når de mange vanter, halstørklæder og andet tilbehør flyder ude i entréen. Få fat på en stor og flot kurv, hvori både børn og voksne kan lægge deres ting, når de kommer ind fra kulden. Det er i det hele taget en god idé at fjerne ting så hurtigt som muligt, efter de er blevet brugt, så det rene og pæne hjem kan blive en realitet alle syv dage om ugen.

Kommentarer lukket til 5 tips til at holde boligen ren og pæn