Indretningstips

Få brugt ”rummet” igen

(sponsoreret indhold)

Du kender det sikkert, vi har det stort set alle sammen. Rummet, hvor vi smider alle de ting hen, som vi ikke skal bruge, men heller ikke ønsker at smide ud. Det kan være alt lige fra loftet, til kælderen, til udestuen eller et helt andet rum.

I dette indlæg kommer jeg lidt omkring, hvad du skal gøre, for at rummet igen kan bruges som det er tiltænkt til, eller måske noget helt nyt.

Få brugt ”rummet” igen

Start med oprydningen

Rummet kan ikke bruges mere, fordi det er fyldt op med en masse ragelse som – hånden på hjertet bare skal smides ud. Inden du kan bruge rummet igen, må du derfor tage et par gummihandsker på, sæt en dag af også komme i gang med oprydningen og rengøringen af rummet. Har du et stort rum kan du med fordel købe junkbags, som du bare fylder op, også bliver de hentet efter aftale.

Et godt tip inden du går igang er, at lave en tjekliste som du skal holde dig til. Dermed sikrer du, at du ikke ender med kun at smide tre ting ud, for så er du nået lige vidt.

Et bud på en tjeklist kunne være:

  • Er det blevet brugt inden for det sidste halve år?
  • Har du en magen til eller minder meget om?
  • Vil du kunne mærke det i morgen, at det er væk?
  • Burde du egentlig bare smide det ud?

Selvfølgelig kan der være enkelte ting som hopper udenfor, men følger du denne liste, har du gode muligheder for, at få ryddet godt op i gemmerne.

En klat maling kan gøre underværker

Det er utroligt, hvad en gang maling kan gøre ved et rum. Når du alligevel har ryddet godt ud, så gør dig selv den tjeneste, at give rummet en gang maling. Hvis du ønsker at bruge rummet som andet end opbevaring, er det bare meget mere indbydende, hvis rummet har noget liv.

Vælg gerne en meget lys farve (hvid er nok ikke en dum idé). Et alternativ kan være at have rå mure, som også er med til at give noget kant.

Skab lys og liv

Er dit opbevaringsrum på loftet eller i en udestue, har du gode muligheder for, at skabe et rum med massere lys og liv. Loftrum har typisk et vindue eller to, og udestuen har som regel en masse lysindfald. Netop lyset er vigtigt, når rummet skal tages i brug igen, da det bare er mere spændende at være i et rum med masser af lys.

Hvad enten dit rum er med en masse lysindfald eller ej, så sørg for at hænge noget lys op, som skaber en hyggelig atmosfære. Glødelamper er meget populære for tiden og kan fås i de fleste butikker. De giver et behageligt lys og er flotte at se på, hvorfor jeg ville anbefale dig, at kigge nærmere på dem.

Du skal desuden skabe noget liv, så du får lyst til at være i rummet. Hvis pladsen er til det, kan du sætte et bord og en bænk op, hvilket er med til, at du får lyst til at bruge nogle timer der inde. Sørg desuden for at pynte lidt op med nogle levende lys, puder og tæpper. Før du ved af det, så er roderummet blevet til dit nye hyggerum, gæsteværelse, arbejdskontor eller filmrum.

Kommentarer lukket til Få brugt ”rummet” igen