Bolig

Design og print unikke billeder til dine vægge

(sponsoreret indhold)

Det vigtigste i forhold til at skabe et stilet og personligt rum er faktisk ofte det, vi prioriterer tilsidst i vores indretning – nemlig dekorationerne på væggene! Det er skønt at gå på jagt efter original billedkunst eller litografier, men det kan også være en lang og dyr jagt at finde det rette motiv. Og har du ikke selv den helt store lyst til at komponere et værk med malerpensel og staffeli, så er din helt egen fotokunst måske den perfekte løsning?

Takket være den overlegne kamerakvalitet i vores smartphones kan alle faktisk springe ud som kunstnere. Med en passion for æstetisk indretning og farveforståelse, har du allerede et super fundament for en kunstnerisk æstetisk komposition af et billede.

Først skal du være legesyg og finde et godt motiv, som vil egne sig til print. En god måde at få fyret op under kreativiteten på er at lave små benspænd for dig selv: For eksempel kan du lave et dogme om kun at gå efter specifikke farver eller former, eller du kan lade et en beskæring eller et bestemt perspektiv (fx fugle- eller frøperspektiv) være reglen. Du kan også lege med filmmediet og tage stillbilleder af din yndlingsfilm eller fra dine egne videosvideoer, hvor du har filmet dine venner eller situationer fra en rejse.

Hernæst er det essentielt at du redigerer fotoet – og det behøver du ikke kaste 20.000 kroner efter Photoshop for at kunne! Der findes mange gode gratis billedbehandlingsprogrammer, som enhver kan lære at bruge og få fantastiske billeder ud af. Gør kvaliteten skarpere, leg med en anderledes beskæring eller zoom, og manipuler farvetonen, så billedet perfekt vil matche din øvrige indretning.

Det er dyrt og besværligt at gå til professionelle printservices, og efterhånden kan de fleste hjemmeprintere levere skarpe fotoprints af overraskende høj kvalitet, og mange kan også printe helt op til A3-størrelse. Hemmeligheden ligger i at investere i ordentligt fotopapir, hvor glansen, tykkelsen og farvemætningen passer til det udseende og udtryk, du ønsker. Og så skal du ikke mindst skaffe ordentlig blæk og toner til printeren. En god printer koster heller ikke alverden længere, fx er Brother blækpatroner drøje i brug og nogle af de bedste til prisen, når det kommer til detaljeret fotoprint.

Når du har udvalgt og skabt dine helt egne kunstværker, så skal du til at tænke som en kurator – hvordan vil de forskellige billeder få det bedste frem i hinanden eller skabe en dynamik i rummet? Husk at lysindfald, pladsen omkring fotoet og kraftige farver fra de møbler, som billedet skal spille sammen med, har stor indflydelse på, hvordan man opfatter motiv og stemning. Ligegyldigt om du har en større vægflade eller en væg med mange fremspring og smalle vægflader kan det være oplagt at lege med at lave en komposition af mindre prints op. Sæt fx A4-prints i forbindelse med mindre postkortstørrelser, ophæng dem efter en bestemt geometrisk logik eller et mosaik-bånd, der løber på tværs af rummet, eventuelt om et hjørne og ind i naborummet.

Kun fantasien sætter grænser for din kuratering – og det gode ved mindre prints er desuden at du kan hænge dem op i nye konstellationer og med små midler friske rummets udtryk op.

Kommentarer lukket til Design og print unikke billeder til dine vægge